Bramming Jernbane Remise.
Remisebygningen blev opført i 1881, og 3 år efter kom et vandtårn. (Det blev sprængt under en sabotage i 1944).
Bramming remise er en del af Dansk Jernbane Klub – en forening for jernbaneentusiaster og damp-fans. Foreningen i Bramming har en halv snes medlemmer.
Remisen har ikke noget med statsbanerne at gøre, men lejer sig ind i bygningen for et symbolsk beløb.
De gamle lokomotiver MO 1848 og 1829 har Bramming Remise købt for 100 kr. da de blev udrangeret i 1982.
Damplokomotivet HS 399 har Bramming Remise købt fra Stålværket i Frederiksværk hvor den blev brugt til at rangere godsvogne.
Hver gang remise-folket skal ud at køre på enten personbaner eller nedlagte strækninger, skal de melde sig i god tid til DSB i København for at få en tilladelse. DSB skal desuden have skinneleje pr. kørt kilometer, og togrejsen skal forsikres.
Traditionelle sommerture for Bramming Remise er ture til Ribe eller Glejbjerg og Lunderskov. Der foregår også ture på den gamle diagonalbane til Grindsted.
Læs under menu punkt ” projekter” hvilke tanker man har med den gamle diagonalbane.
Grundet det nye signalanlæg kører man ikke disse ture mere.
- For at læse teksten :
- ( tryk ctrl. og rulle med hjulet på musen. Husk at nulstille. )
Har man lyst til som frivillig at arbejde med ældre tog, kan man henvende sig på remisen og tale med lederen her. Der er arbejde for alle faggrupper, blandt kvinder og mænd.
Veteranbane tvunget i knæ af ny teknik.
Foto : Bramming Posten
Lokomotiv og vogne er flyttet til Lunderskov, hvorfra der er planlagt fire sommerudflugter til Vojens og Haderslev – ingen ved om materiellet nogensinde kommer tilbage til Bramming. Nyt signalsystem gør det umuligt at køre ud fra Bramming. Selv om lokomotivet og de to passagervogne nu står i Lunderskov, er der fortsat masser af aktivitet på Hedemarksvej, Remisen, i Bramming.